Norðoyar (Nordøerne)
– Færøernes vilde hjørne
Norðoyar danner den nordøstlige kant af Færøerne. Et område, hvor fjeldene rejser sig dramatisk fra havet, og vinden bærer gamle sagn med sig gennem dalene. Her lever hverdagen tæt på naturen, og menneskets tilstedeværelse føles som en del af landskabet, ikke noget adskilt fra det.
Klaksvík, beliggende på Borðoy, er regionens største by og det naturlige midtpunkt. Her samles tradition og nutid i et levende bymiljø omgivet af stejle fjeldsider. Mod nord og øst breder bygderne sig ud med Norðoyri, Árnafjørður og Depil, hvor fjordene mødes og lyset skifter fra time til time. Længere ude ligger Norðdepil og Norðtoftir, to bygder forbundet af vej og vand, hvor livet fortsætter i et roligt tempo, tæt på naturens rytme. På den nordlige del af øen ligger Múli, stille og næsten tidløs, som et ekko fra en anden tid. Over fjorden, på Viðoy, ligger bygder som Hvannasund og Viðareiði, hvor fjeldene står som mørke vægge og havet altid er tæt på.
Omkring disse større øer ligger Kalsoy, Kunoy, Svínoy og Fugloy som tynde, langstrakte og mere afsides verdener. Steder hvor få mennesker bor, men hvor historierne er mange. Her møder man den færøske natur i dens mest rene og storslåede form, med havgrotter, dramatiske fjeldsider og stier, der snor sig over rygge og ned i dale.
Norðoyar er en region fuld af fortællinger. Om kæmper og sælkvinder, om fiskere og fjelde, om livskraft og ensomhed. Et sted, hvor det storslåede og det stille går hånd i hånd og hvor det færøske viser sig uden filter.
Her mærker man, at man er tæt på noget ægte. På traditionen. På naturen. Og på det sagnomspundne hjerte af de nordlige øer.
Bemærk: Færøerne er større, end man tror. De understregede bygder er besøgt og kan klikkes på for mere info.
Ánirnar (Åerne)
Mere info kommer
Árnafjørður (Arnefjord)
Mere info kommer
Depil (Depli)
Mere info kommer
Klaksvík (Klaksvik)
Klaksvík er Norðoyars pulserende centrum og Færøernes næststørste by, beliggende mellem fjelde og fjord på øen Borðoy. Byen rummer både industri og historie og fungerer som livsnerve for hele regionen.
Midt i byen står Christianskirken, opkaldt efter Kong Christian den Tiende, en markant og smuk bygning inspireret af færøske traditioner og gamle kirker. Den blev opført til minde om de færøske søfolk, der døde under Anden Verdenskrig. Indenfor hænger en 8-mands færøbåd fra kirkens tag. En båd, der var med på havet under den tragiske storm i 1913, hvor hele bygden Skarð på Kunoy mistede sine mænd. Også kirkens døbefont, en 4000 år gammel offerskål fra Danmark, og et stort orgel bygget i Hillerød, vidner om forbindelsen mellem Færøerne og Danmark.
I krypten hænger ti relieffer af Edward Fuglø, udført i træ og sammensat af over 5.000 stykker, blandt andet et stykke træ med et søm fra smeden i den nu nedlagte bygd Skarð. Kirkens prædikestol er skabt af Joakim Skovgaard, og alterbilledet stammer fra hans store udsmykning i Viborg Domkirke.
I byens offentlige rum møder man også moderne færøsk kunst. Den monumentale skulptur Fípan Fagra af Hans Pauli Olsen fra 2008 vækker opsigt med sin markante form og placering. Et andet vigtigt mindesmærke er statuen af J.F. Kjølbro, købmand og pioner, som i begyndelsen af 1900-tallet grundlagde det, der skulle blive en af øernes største virksomheder inden for fiskeri og handel.
Klaksvík forener det maritime, det historiske og det moderne og står som et vigtigt kulturelt og økonomisk centrum for Færøernes nordlige øer.
Norðdepil (Norddeble)
Mere info kommer
Norðoyri (Nordøre)
Mere info kommer
Norðtoftir (Nordtofte)
Mere info kommer
Múli
Mere info kommer
Hvannasund (Kvannesund)
Mere info kommer
Viðareiði (Viderejde)
Viðareiði er Færøernes nordligste bygd og regnes blandt de smukkeste. Den ligger dramatisk placeret i en bred dalsænkning, omkranset af majestætiske fjelde og åbne horisonter. Mod nord rejser fjeldet Enniberg sig, en af Europas højeste havklipper, mens udsigten mod øst åbner sig mod øerne Fugloy og Svínoy, og mod vest skimtes Borðoy, Kunoy og Kalsoy.
Bygden emmer af ro og storhed, hvor naturen sætter rammen om et liv tæt på elementerne. Her er vinden kraftig, landskabet storslået, og stilheden dyb. Viðareiði bærer på både sagn og historie, og mange vandrere søger hertil for at opleve det rå og ægte, som det nordligste Færøerne har at byde på med udsigter, der sætter sig i sindet længe efter besøget.
Kalsoy (Kalsø)
Lang og smal med stejle klippevægge mod vest og blide skråninger mod øst. Kalsoy er en ø af kontraster og sagn. Øen kaldes ofte “mandeøen”, i kulturel balance med naboøen Kunoy, der kaldes “kvindeøen”. Den barske natur har formet både landskabet og livet her, hvor enkelte bygder klynger sig til den beskyttede østkyst, mens vestsiden er så ufremkommelig, at bygden Blankaskáli blev forladt efter et fjeldskred i 1812.
Et af Færøernes mest berømte sagn lever videre her, Sælkvinden i Mikladalur. Ifølge fortællingen samles sæler én gang om året på stranden og kaster deres skind for en nat for at danse i menneskeskikkelse. En ung mand gemmer sig og stjæler skindet fra en sælpige, hvilket tvinger hende til at blive hos ham som hustru. De får børn og lever sammen i mange år, men en dag glemmer han nøglen til kisten, hvor han gemmer hendes sælham, og hun flygter straks tilbage til havet.
Sagnet slutter ikke her. Senere advarer sælkvinden ham i en drøm mod at deltage i en sæljagt og beder ham skåne hendes havfamilie, hendes tidligere mage og deres børn. Han ignorerer advarslen, og forbandelsen falder: mændene fra Mikladalur skal dø én efter én, styrte i havet eller falde fra fjeldene, indtil deres kroppe kan række hele vejen rundt om Kalsoy, hånd i hånd.
I dag står sælkvindestatuen i Mikladalur, støbt i kobber af den færøske billedhugger Hans Pauli Olsen. Hun blev rejst den 1. august 2014 og er blevet et stærkt symbol på sagnet og stedet. Statuen blev faktisk skabt i Frederikssund i Danmark og derefter fragtet til Færøerne. Under transporten til Mikladalur måtte bygdens mænd bære den omkring 400 kilo tunge kvinde ned til hendes klippe, da tæt tåge forhindrede, at hun kunne flyves det sidste stykke med helikopter. Der blev taget aftryk af klippen, så hun passer perfekt til sin sten, og et anker er ført hele vejen gennem stenen og ned til bunden, så hun står urokkeligt fast.
Nogle gange vælter enorme bølger ind over havnen, så hun helt forsvinder under vandmasserne — derfor er både hendes konstruktion og forankring nøje gennemtænkt, så hun kan modstå det hårde færøske vejr.
Med blikket mod horisonten og bølgerne som sin kulisse står hun i dag som en påmindelse om naturens kræfter, kærlighedens tab og menneskets længsel.
Fra Mikladalur stammer også fortællingen om Marjuns løftesten. En tung sten, som den unge pige løftede som bevis på sin styrke, da hun stod anklaget for at være blevet gravid uden for ægteskab. Hendes dåd blev et symbol på mod og overlevelse i en tid, hvor samfundets regler kunne være ubarmhjertige.
Kalsoy har i dag omkring 100 indbyggere, og naturen sætter stadig rammerne for hverdagen. Øen regnes blandt de såkaldte “Útoyggjar”, de ydre øer, hvor livet leves i sit eget tempo. Og i Trøllanes, øens nordligste punkt, finder man en lille kiosk med det uofficielle navn “The kiosk at the end of the world” – et passende punktum for en ø, hvor myter, mennesker og natur står side om side.
Kunoy (Kunø)
Kunoy er en af Færøernes mest særprægede øer med stejle fjeldvægge, grønne skråninger og en stille, næsten sky atmosfære. Den kaldes ofte “kvindeøen” som modspil til den nærliggende Kalsoy, der omtales som “mandeøen”.
Syd for bygden ligger Færøernes mindste plantage, anlagt i 1914 med oprindeligt 17.000 m². I dag er kun ca. 7.800 m² stadig dækket af træer. Midt i plantagen rejser sig en enorm klippesten, som menes at være ført hertil af gletsjere i istiden, et geologisk vidnesbyrd midt i den menneskeskabte skov.
Bygden Kunoy selv ligger i læ af de dramatiske fjelde, og herfra fører en gangbro over til nabobyen Haraldssund på Borðoy. Øens isolerede karakter og landskabets skønhed gør den til et oplagt sted at søge ro i pagt med naturens egne rytmer.
Svínoy (Svineø)
Svínoy er omgivet af det åbne Nordatlantiske hav, og med sine stejle fjelde og udsatte placering føles den ofte som en verden for sig selv. Øen rummer i dag kun få beboere, men har en lang og dramatisk historie præget af naturens barske vilkår og menneskers udholdenhed.
Ifølge et gammelt færøsk sagn var Svínoy en flydende ø, som drev rundt i tågen og sjældent viste sig. Det var først, da en so fra bygden Viðareiði svømmede over havet og gik i land, at øen forankrede sig og blev en del af Færøerne. På trods af navnet, har der dog aldrig været nogen egentlig svineavl på øen.
Øens historie er tæt forbundet med havet, både som livsgrundlag og trussel. Det rørende monument “Ein dropi í lívsins havi” (En dråbe i livets hav) minder om de mange svínoyinger, der har mistet livet på havet eller i fjeldene. 53 navne, 52 mænd og én kvinde, står indgraveret, fra 1738 til 2001. Kunstneren Edward Fuglø står bag monumentets udtryk, hvor de spejlende ståloverflader spejler både himmel og hav og skaber en stille eftertænksomhed.
I udkanten af bygden findes endnu et mindesmærke. Denne gang for 19 skotske søfolk fra Orkneyøerne, som forliste ud for Svínoy i 1786 under en sælfangstekspedition. Kun tre overlevede, og de øvrige 19 er mindet med sten lagt i cirkel om en ankersten fra skibet.
Svínoy rummer også spor af gamle tider som gravstenen i øens kirke fra 1878, som formodes at tilhøre storbonden Svínoyar-Bjarni. Det er en ø, hvor både sagn, sorg og stolthed findes side om side, og hvor stilheden ikke er tom, men fyldt med fortællinger.
Fugloy (Fugleø)
Fugloy er den østligste ø i Færøerne. Et vindblæst og afsides sted, hvor sagn og virkelighed flyder sammen mellem fjeld, hav og tåge. Med sine stejle klipper og få beboere føles øen som et fjernt ekko af det gamle Færøerne, hvor naturens kræfter stadig former livet.
Ifølge sagnet var Fugloy oprindeligt en flydende ø, som undveg menneskets forsøg på at forankre den. Trolde stod på klipperne og kastede alt i havet, som blev bragt i land. Først da alle præsterne i landet blev samlet og roet ud til øen, skete der noget: én af dem kastede en bibel op på kysten, mens de andre stirrede uafbrudt på øen for at holde den fast med blikket. Det brød troldenes magt og øen blev endelig bundet til havbunden. Troldene blev forvandlet til græstuer, og Fugloy fik sin plads i landet.
Øens historie er præget af både tro og tragedie. I 1818 druknede alle arbejdsdygtige mænd i bygden Kirkja i en fiskeulykke, undtagen én. Da også han senere døde af sygdom, stod bygden uden håb. Kirken blev derefter flyttet til nabobygden Hattarvík, som i en periode blev det religiøse midtpunkt. Først omkring 100 år senere blev en ny kirke bygget i Kirkja, som symbol på livets tilbagevenden.
Fugloy rummer i dag blot en håndfuld beboere, men øens landskab og fortællinger lever videre i sagnene, i de gamle stenhuse og i blikket ud over havet, hvor historien synes nærværende hver eneste dag.
Få den indsigt og viden, I har brug for
Det kan være lidt af en udfordring at finde rundt på Færøerne, især hvis man ikke kender forholdene på forhånd. Derfor har vi samlet nyttig og praktisk information ét sted.
Her kan du finde fakta om de enkelte øer som størrelse, befolkningstal og geografi, samt information om camping, transport og andet, der gør det lettere at planlægge din rejse og få det fulde udbytte af oplevelsen.
Norðoyar´s geografi
Areal: ca. 241,1 km² (Borðoy: 95 km², Viðoy: 41 km², Kunoy: 35,5 km², Kalsoy: 31 km², Svínoy: 27,4 km², Fugloy: 11,2 km²)
Befolkningstal: ca. 5.838 indbyggere
Antal bygder: 14 (8 på Borðoy, 2 på Viðoy, 2 på Kunoy, 4 på Kalsoy, 1 på Svínoy, 2 på Fugloy)
Største bygd: Klaksvík (ca. 4.997 indbyggere)
Mindste bygd: Múli (ubeboet)
Antal avlsfår: ca. 9.819
Højeste punkt: Villingadalsfjall på Viðoy – 841 meter over havet
Turist information
Visit Norðoy (Klaksvík)
Biskupstorg 1, FO-700 Klaksvík
+298 45 69 39
info@klaksvik.fo
Camping
Mikladalur Camping: Ligger i bygden Mikladalur på øen Kalsoy, tæt ved både hav og fjeld. Her er adgang til el, toilet og bad samt mulighed for både telte og campingvogne. En unik base for at opleve den dramatiske natur og det sagnomspundne landskab – Læs mere her
Svínoy Camping: En af Færøernes mest afsidesliggende campingpladser. Campingpladsen er omgivet af storslået natur og havudsigt. Der er adgang til el og toilet, og pladsen egner sig til telte – Læs mere her
Transport
Borðoy, Kunoy og Viðoy:
Disse øer er forbundet til det færøske vejnet via broer og tunneler, herunder Norðoyatunnilin, der går fra Leirvík på Eysturoy til Klaksvík på Borðoy.
Bil og bus på øerne:
Det er nemt at køre rundt mellem bygderne, og der findes offentlig busforbindelse til blandt andet Árnafjørður, Haraldssund, Kunoy og Viðareiði.
De blå busser er gratis at benytte.
Kalsoy:
Man kommer til Kalsoy med bilfærge fra Klaksvík til Syðradalur. Herfra går der vej gennem øens fire bygder op til Trøllanes. Der er ingen offentlig transport på øen.
Færge: Afgang fra Klaksvík (ca. 20 minutter) – Book her
Svínoy og Fugloy:
Disse ydre øer nås med enten båd eller helikopter, afhængigt af vejr og sæson. Der er ikke biltrafik på øerne.
Båd: Afgang fra Hvannasund (ca. 40-75 minutter) – Book her
Helikopter: Afgang fra Tórshavn (ca. 15 minutter) – Book her
Bemærk: Transporten til Svínoy og Fugloy kan være vejrafhængig, og der er begrænset kapacitet. Det anbefales at booke i god tid.
Vi anbefaler
Turen til Norðoyar begynder, når du kører gennem den undersøiske tunnel fra Eysturoy og ankommer til Klaksvík, Færøernes næststørste by. Byen ligger omgivet af høje fjelde og dybe fjorde og fungerer som hjertet i de nordlige øer. Klaksvík forener tradition og nutid med sin smukke moderne kirke Christianskirkjan, et aktivt kulturliv og havnen, hvor fiskeriet stadig er livsnerven.
Fra Klaksvík fører vejen og færgeruterne videre ud til de omkringliggende øer, hver med deres egen karakter og ro. Mod nord ligger Borðoy med små bygder som Árnafjørður og Norðoyri, hvor man mærker det nære forhold mellem hav og hverdag.
En kort sejltur bringer dig til Kalsoy, den lange og smalle ø, kendt for sine stejle fjelde og sagnomspundne skønhed. Her kan du vandre til Kallur fyr på nordspidsen, hvor udsigten over havet og de omkringliggende øer hører til blandt Færøernes mest ikoniske. I bygden Mikladalur står statuen af sælkvinden, der minder om fortællingen om pigen fra havet, som både rører og fortryller.
Kunoy ligger tæt på og byder på ro og grønne fjelde, hvor stier fører gennem fredelige dale. Den lille bygd Kunoy ligger smukt ved kysten, og fra kirkegården har man en af de mest stemningsfulde udsigter over fjorden mod Borðoy.
Videre mod nord ligger Viðoy, hvor vejen ender i Viðareiði, den nordligste bygd på Færøerne. Her står kirken tæt ved havet, og fjeldene Villingadalsfjall og Enniberg rejser sig omkring bygden. Enniberg er Europas næsthøjeste lodrette klippe og et dramatisk syn, især når tågen letter og afslører havets dyb.
De to yderste øer, Svínoy og Fugloy, ligger som små, tidløse samfund ude mod horisonten. De nås kun med helikopter eller færge og byder på et unikt møde med naturens ro og stilhed. Her lever traditioner og naboskab stadig tæt forbundet med havet og årstidernes rytme.
Vi hører gerne fra dig
Mit Færøerne er skabt for at dele kærligheden til landet og menneskene.
Har du spørgsmål, forslag eller ønsker at dele dine egne oplevelser, er du altid velkommen til at kontakte os.
Vi tager med tak imod tips til anbefalede steder, seværdigheder eller andet, du synes, vi bør opleve.
Vi hjælper med gode råd og inspiration, men vi tilbyder ikke rejseplanlægning.