[et_pb_section fb_built=”1″ custom_padding_last_edited=”on|phone” _builder_version=”4.27.4″ _module_preset=”default” background_color=”#efeee1″ min_height=”652px” custom_padding=”||0px|||” custom_padding_tablet=”” custom_padding_phone=”” global_colors_info=”{}”][et_pb_row column_structure=”2_3,1_3″ _builder_version=”4.27.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”2_3″ _builder_version=”4.27.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.27.4″ _module_preset=”default” header_2_font_size=”2vw” width=”100%” custom_margin=”|||-37px||” custom_padding=”|76px||||” global_colors_info=”{}”]<\/p>\n
Kunstneren Edward Fugl\u00f8 st\u00e5r bag de ti imponerende lyskunstv\u00e6rker, der projiceres direkte op p\u00e5 de r\u00e5 klippev\u00e6gge ved hj\u00e6lp af specialudviklede lyskanoner.<\/p>\n
Med markante grafiske udtryk og st\u00e6rke farver har han skabt moderne fortolkninger inspireret af lokale sagn og fort\u00e6llinger.<\/p>\n
V\u00e6rkerne forener natur og kunst i en ny form, hvor de gamle historier v\u00e6kkes til live i landskabet, lysende og levende mod klippens m\u00f8rke flader.<\/p>\n
[\/et_pb_text][\/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ disabled_on=”on|on|off” _builder_version=”4.27.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https:\/\/xn--mitfrerne-j3a3r.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/10\/sandoe.png” title_text=”Logo mit f\u00e6r\u00f8erne” src_tablet=”https:\/\/xn--mitfrerne-j3a3r.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/10\/sandoe.png” src_phone=”https:\/\/xn--mitfrerne-j3a3r.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/10\/sandoe.png” src_last_edited=”on|tablet” _builder_version=”4.27.4″ _module_preset=”default” width_tablet=”50%” width_phone=”80%” width_last_edited=”on|tablet” max_width_tablet=”100%” max_width_phone=”100%” max_width_last_edited=”on|tablet” min_height=”244.4px” min_height_tablet=”244.4px” min_height_phone=”181.4px” min_height_last_edited=”on|tablet” height_tablet=”175px” height_phone=”175px” height_last_edited=”on|tablet” custom_margin=”54px||15px|31px|false|false” custom_margin_tablet=”-58px||55px|31px|false|false” custom_margin_phone=”-82px||-13px|26px|false|false” custom_margin_last_edited=”on|tablet” custom_padding=”45px|0px||0px|false|false” custom_padding_tablet=”73px|0px|26px|0px|false|false” custom_padding_phone=”88px|0px||0px|false|false” custom_padding_last_edited=”on|tablet” module_alignment_tablet=”left” module_alignment_phone=”left” module_alignment_last_edited=”on|tablet” border_radii=”on|40px|40px|40px|40px” box_shadow_style=”preset1″ box_shadow_spread=”15px” box_shadow_color=”#483040″ locked=”off” global_colors_info=”{}”][\/et_pb_image][\/et_pb_column][\/et_pb_row][\/et_pb_section][et_pb_section fb_built=”1″ disabled_on=”off|off|off” _builder_version=”4.27.4″ _module_preset=”default” background_enable_image=”off” background_size=”contain” custom_padding=”0px||0px||true|” locked=”off” global_colors_info=”{}”][et_pb_row _builder_version=”4.27.4″ _module_preset=”default” width=”100%” custom_padding=”0px||0px||true|false” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.27.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https:\/\/xn--mitfrerne-j3a3r.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/02\/Group-89.png” force_fullwidth=”on” _builder_version=”4.27.4″ _module_preset=”default” custom_margin=”-99px|||||” custom_margin_tablet=”-79px||||false|false” custom_margin_phone=”-79px||||false|false” custom_margin_last_edited=”on|tablet” global_colors_info=”{}”][\/et_pb_image][\/et_pb_column][\/et_pb_row][\/et_pb_section][et_pb_section fb_built=”1″ module_id=”natur” _builder_version=”4.27.4″ _module_preset=”default” background_color=”#483040″ custom_margin=”-56px|||||” global_colors_info=”{}”][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ make_equal=”on” _builder_version=”4.27.4″ _module_preset=”default” width=”90%” width_tablet=”80%” width_phone=”80%” width_last_edited=”on|tablet” module_alignment=”left” module_alignment_tablet=”center” module_alignment_phone=”center” module_alignment_last_edited=”on|tablet” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ disabled_on=”on|on|off” _builder_version=”4.27.4″ _module_preset=”default” background_image=”https:\/\/xn--mitfrerne-j3a3r.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/10\/1.jpg” background_size=”contain” border_radii=”off||20px|20px|” global_colors_info=”{}”][\/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.27.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.27.4″ _module_preset=”default” text_text_color=”#FFFFFF” ul_line_height=”1.7em” header_2_text_color=”#FFFFFF” header_4_text_color=”#FFFFFF” global_colors_info=”{}”]<\/p>\n
\u00d3li boede i H\u00fasav\u00edk p\u00e5 Sandoy og var s\u00f8n af den ber\u00f8mte Frue af H\u00fasav\u00edk. En dag, mens han gik op under Vestfelli for at se til sine f\u00e5r, kom en krage og stjal hans kniv. Da han kom hjem, m\u00e6rkede han en uforklarlig l\u00e6ngsel efter at rejse til Norge, og da efter\u00e5ret kom, sejlede han derover.<\/p>\n
I Norge fandt han husly hos en venlig enke, som s\u00f8rgede godt for ham og gav ham en kniv som gave. Da han s\u00e5 n\u00e6rmere p\u00e5 den, genkendte han den som sin egen. Han forstod, at enken m\u00e5tte have v\u00e6ret kragen, og at hun havde brugt trolddom for at lokke ham til sig.<\/p>\n
Han blev svag og bleg, selvom han spiste godt. En dag bem\u00e6rkede en nabo dette og r\u00e5dede ham til at kn\u00e6kke fiskeskroget i tre, n\u00e5r han spiste fisk. Det gjorde han, og langsomt fik han sin styrke og farve tilbage.<\/p>\n
Da for\u00e5ret kom, gjorde \u00d3li sig klar til at rejse hjem til F\u00e6r\u00f8erne. Naboen spurgte, om enken havde givet ham en afskedsgave. Han n\u00e6vnte en sadel og en kam, og naboen r\u00e5dede ham til at br\u00e6nde h\u00e5ret, der sad i kammen, og at k\u00e6mme et kalveskind under sadlen med den. Det ville beskytte ham mod det onde, som enken m\u00e5tte have planlagt.<\/p>\n
P\u00e5 hjemrejsen begyndte skibet pludselig at ryste voldsomt, og sadlen fl\u00f8j ud, mens kammen forsvandt i havet. \u00d3li forstod, at enken endnu en gang fors\u00f8gte at tr\u00e6kke ham tilbage. Men rejsen endte godt, og han n\u00e5ede sikkert hjem til F\u00e6r\u00f8erne.<\/p>\n
Siden blev der ikke talt mere om hans rejse, men historien om hyrdemanden \u00d3li og hans m\u00f8de med trolddommen lever stadig p\u00e5 Sandoy.<\/p>\n
[\/et_pb_text][et_pb_image src=”https:\/\/xn--mitfrerne-j3a3r.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/10\/1.jpg” title_text=”IMG_5339″ disabled_on=”off|off|on” _builder_version=”4.27.4″ _module_preset=”default” border_radii=”on|20px|20px|20px|20px” global_colors_info=”{}”][\/et_pb_image][\/et_pb_column][\/et_pb_row][\/et_pb_section][et_pb_section fb_built=”1″ module_id=”kultur” _builder_version=”4.27.4″ _module_preset=”default” background_color=”#efeee1″ locked=”off” global_colors_info=”{}”][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ make_equal=”on” _builder_version=”4.27.4″ _module_preset=”default” width=”100%” width_tablet=”80%” width_phone=”80%” width_last_edited=”on|tablet” module_alignment=”left” custom_margin=”|78px||auto||” custom_padding=”|||19px||” module_alignment_tablet=”center” module_alignment_phone=”center” module_alignment_last_edited=”on|tablet” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.27.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.27.4″ _module_preset=”default” text_text_color=”#0a0a0a” ul_line_height=”1.7em” header_2_text_color=”#0a0a0a” global_colors_info=”{}”]<\/p>\n
D\u00ed\u00f0rikur blev f\u00f8dt i 1802 og regnes som den f\u00f8rste kendte f\u00e6r\u00f8ske maler. Det meste af sit liv levede han som g\u00e5rdarbejder i Skarvanes p\u00e5 Sandoy, t\u00e6t p\u00e5 St\u00f3ra D\u00edmun, hvor han menes at have malet sine karakteristiske fuglebilleder. G\u00e5rden, hvor han boede, ligger i dag som ruiner, men fem af hans v\u00e6rker er bevaret, malet med gouache p\u00e5 papir og kan ses p\u00e5 F\u00e6r\u00f8ernes Nationalmuseum.<\/p>\n
If\u00f8lge fort\u00e6llinger fra Sandoy k\u00f8rte D\u00ed\u00f0rikur engang en gammel hest ud i en s\u00f8 og sk\u00f8d den for at tiltr\u00e6kke fugle, som han derefter kunne male. Hvordan en g\u00e5rdarbejders\u00f8n fra St\u00f3ra D\u00edmun fik fat i maling, pensler og papir, som dengang ikke engang var til salg i hovedstaden, er stadig en g\u00e5de. Det siges, at han i 1828 rejste til K\u00f8benhavn, men hans egentlige \u00e6rinde er ukendt.<\/p>\n
D\u00ed\u00f0rikurs fuglebilleder vidner om en enest\u00e5ende skabergl\u00e6de og nysgerrighed. Han kan ses som en f\u00e6r\u00f8sk stemme i den store fuglemaletradition, der pr\u00e6gede Europa og Nordamerika i det 18. og 19. \u00e5rhundrede, men hans kunst var helt hans egen.<\/p>\n
[\/et_pb_text][et_pb_image src=”https:\/\/xn--mitfrerne-j3a3r.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/10\/2.jpg” title_text=”IMG_9111″ disabled_on=”off|off|on” _builder_version=”4.27.4″ _module_preset=”default” border_radii=”on|20px|20px|20px|20px” global_colors_info=”{}”][\/et_pb_image][\/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ disabled_on=”on|on|off” _builder_version=”4.27.4″ _module_preset=”default” background_image=”https:\/\/xn--mitfrerne-j3a3r.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/10\/2.jpg” background_size=”contain” background_enable_video_mp4=”off” border_radii=”off|20px|||20px” global_colors_info=”{}”][\/et_pb_column][\/et_pb_row][\/et_pb_section][et_pb_section fb_built=”1″ module_id=”sprog” _builder_version=”4.27.4″ _module_preset=”default” background_color=”#483040″ locked=”off” global_colors_info=”{}”][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ make_equal=”on” _builder_version=”4.27.4″ _module_preset=”default” width=”90%” width_tablet=”80%” width_phone=”80%” width_last_edited=”on|tablet” module_alignment=”left” module_alignment_tablet=”center” module_alignment_phone=”center” module_alignment_last_edited=”on|tablet” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ disabled_on=”on|on|off” _builder_version=”4.27.4″ _module_preset=”default” background_image=”https:\/\/xn--mitfrerne-j3a3r.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/10\/3.jpg” background_size=”contain” background_enable_video_mp4=”off” border_radii=”off||20px|20px|” global_colors_info=”{}”][\/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.27.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.27.4″ _module_preset=”default” text_text_color=”#FFFFFF” ul_line_height=”1.7em” header_2_text_color=”#FFFFFF” header_4_text_color=”#FFFFFF” global_colors_info=”{}”]<\/p>\n
Demmus havde h\u00f8rt, at s\u00e6lerne p\u00e5 helligtrekongersaften kom i land for at danse i en hule nord for Sk\u00e1lav\u00edk. Nysgerrig og modig besluttede han sig for at tage derhen for at se, om sagnet talte sandt og m\u00e5ske m\u00f8de en af de smukke v\u00e6sner fra havet.<\/p>\n
Han skjulte sig bag en stor sten og s\u00e5, hvordan s\u00e6lerne kom sv\u00f8mmende, smed deres skind og forvandlede sig til mennesker. De dansede p\u00e5 stranden i m\u00e5nelyset, og blandt dem s\u00e5 han en kvinde s\u00e5 smuk, at han ikke kunne tage blikket fra hende. Da hun lagde sit s\u00e6lskind fra sig, listede Demmus frem og tog det.<\/p>\n
Da solen stod op, fandt s\u00e6lerne deres skind og gled tilbage i havet. Men kvinden, der ikke kunne finde sit, blev tilbage p\u00e5 stranden. Demmus tr\u00e5dte frem og fortalte hende, at han havde skjult det. Efter mange b\u00f8nner og samtaler fulgte hun ham hjem, og med tiden blev de gift. De levede godt sammen og fik b\u00f8rn, og ingen i bygden anede, at hun engang havde tilh\u00f8rt havet.<\/p>\n
En dag var Demmus ude p\u00e5 havet, da han opdagede, at hans n\u00f8gler var v\u00e6k. \u201cDette varsler ulykke,\u201d sagde han stille. En af m\u00e6ndene spurgte, hvad han mente, og Demmus svarede, at han havde mistet sin kone. De roede alt, hvad de kunne, men da de n\u00e5ede bugten, s\u00e5 de en s\u00e6l ligge p\u00e5 stranden.<\/p>\n
Da Demmus kom hjem, stod huset tomt. B\u00f8rnene var der, men ilden i pejsen var g\u00e5et ud, og alle skarpe genstande var l\u00e5st inde i kisten, hvor s\u00e6lkvindens skind havde v\u00e6ret gemt. Hun var vendt tilbage til havet men havde sikret, at ingen skade nogensinde skulle ramme hendes b\u00f8rn.<\/p>\n
[\/et_pb_text][et_pb_image src=”https:\/\/xn--mitfrerne-j3a3r.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/10\/3.jpg” title_text=”BILLEDE-KOMMER-SNART” disabled_on=”off|off|on” _builder_version=”4.27.4″ _module_preset=”default” border_radii=”on|20px|20px|20px|20px” global_colors_info=”{}”][\/et_pb_image][\/et_pb_column][\/et_pb_row][\/et_pb_section][et_pb_section fb_built=”1″ module_id=”folkefaerd” _builder_version=”4.27.4″ _module_preset=”default” background_color=”#efeee1″ locked=”off” global_colors_info=”{}”][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ make_equal=”on” _builder_version=”4.27.4″ _module_preset=”default” width=”100%” width_tablet=”80%” width_phone=”80%” width_last_edited=”on|tablet” module_alignment=”left” custom_margin=”|78px||auto||” custom_padding=”|||19px||” module_alignment_tablet=”center” module_alignment_phone=”center” module_alignment_last_edited=”on|tablet” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.27.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.27.4″ _module_preset=”default” text_text_color=”#0a0a0a” ul_line_height=”1.7em” header_2_text_color=”#0a0a0a” global_colors_info=”{}”]<\/p>\n
Vest for bygden Sandur ligger et dybt hul i jorden, kendt som G\u00edvrinnar Hol, Heksens Hul. I mange generationer har man sagt, at en heks bor dernede, og at man stadig kan h\u00f8re hendes m\u00f8lle male guld i m\u00f8rket.<\/p>\n
En mand fra Sandur besluttede engang at driste sig derned for at se, om sagnet var sandt. Han fandt heksen siddende ved en m\u00f8lle, gammel og blind, mens et lille barn legede ved hendes side med en guldt\u00f8mmerstamme som leget\u00f8j. Da hun ikke kunne se ham, listede manden n\u00e6rmere og stjal et stykke af guldet.<\/p>\n
Men heksen m\u00e6rkede, at noget var galt, og sagde med en stemme, der rungede i hulen:
\u201cEnten l\u00f8ber en mus, en tyv stj\u00e6ler eller noget er galt med denne gamle heks.\u201d<\/p>\n
For at skjule sin flugt slog manden barnet, s\u00e5 det skreg. Heksen f\u00f3r op, men manden var allerede p\u00e5 vej ud af hullet, op p\u00e5 sin hest og i fuld galop mod bygden.<\/p>\n
Heksen r\u00e5bte p\u00e5 sin nabo, og sammen satte de efter ham. Hendes fodspor br\u00e6ndte sig fast i jorden og kan endnu i dag ses som G\u00edvrinar spor, Heksens fodspor.<\/p>\n
Manden red alt, hvad hesten kunne b\u00e6re. Da han n\u00e6rmede sig landsbyen, greb heksen fat i hestens hale. Hesten sprang i r\u00e6dsel, halen brast, og heksen faldt. I det samme fik manden \u00f8je p\u00e5 kirken og d\u00e9r slap hendes magt.<\/p>\n
Siden den dag har ingen turdet g\u00e5 derned. Men n\u00e5r vinden suser over Sandur, siger de gamle, at man stadig kan h\u00f8re den blinde heks male guld i m\u00f8rket under jorden.<\/p>\n
[\/et_pb_text][et_pb_image src=”https:\/\/xn--mitfrerne-j3a3r.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/10\/4.jpg” title_text=”IMG_6205″ disabled_on=”off|off|on” _builder_version=”4.27.4″ _module_preset=”default” border_radii=”on|20px|20px|20px|20px” global_colors_info=”{}”][\/et_pb_image][\/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ disabled_on=”on|on|off” _builder_version=”4.27.4″ _module_preset=”default” background_image=”https:\/\/xn--mitfrerne-j3a3r.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/10\/4.jpg” background_size=”contain” border_radii=”off|20px|||20px” global_colors_info=”{}”][\/et_pb_column][\/et_pb_row][\/et_pb_section][et_pb_section fb_built=”1″ module_id=”erhvervsliv” _builder_version=”4.27.4″ _module_preset=”default” background_color=”#483040″ locked=”off” global_colors_info=”{}”][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ make_equal=”on” _builder_version=”4.27.4″ _module_preset=”default” width=”90%” width_tablet=”80%” width_phone=”80%” width_last_edited=”on|tablet” module_alignment=”left” module_alignment_tablet=”center” module_alignment_phone=”center” module_alignment_last_edited=”on|tablet” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ disabled_on=”on|on|off” _builder_version=”4.27.4″ _module_preset=”default” background_image=”https:\/\/xn--mitfrerne-j3a3r.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/10\/5.jpg” background_size=”contain” border_radii=”off||20px|20px|” global_colors_info=”{}”][\/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.27.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.27.4″ _module_preset=”default” text_text_color=”#FFFFFF” ul_line_height=”1.7em” header_2_text_color=”#FFFFFF” header_4_text_color=”#FFFFFF” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]<\/p>\n
P\u00e5 Sandoy levede engang en pr\u00e6st ved navn Kl\u00e6mint, kendt blandt folk som Lord Kl\u00e6mint. Han kom til \u00f8erne som en fattig mand med intet andet end sin rygs\u00e6k, men han havde et skarpt sind og en urokkelig trang til rigdom. Snart forstod han, hvordan man kunne samle jord og magt, og med tiden ejede han store landomr\u00e5der. Penge tog han ikke imod, kun jord.<\/p>\n
Mange sagde, at Kl\u00e6mint t\u00e6nkte mere p\u00e5 s\u00f8lv end p\u00e5 sj\u00e6le. En sulten mand bad engang om hj\u00e6lp, og Kl\u00e6mint tilb\u00f8d ham, v\u00e1lgari, et stykke lam, i bytte for hans jord. Stedet hedder i dag V\u00e1lgarateigur, efter lammestykket som blandt andet best\u00e5r af de tre \u00f8verste ribben p\u00e5 lammet. Enker og b\u00f8nder, der s\u00f8gte hj\u00e6lp hos pr\u00e6sten, m\u00e5tte ofte betale med deres marker, og Kl\u00e6mint blev rigere, mens folk omkring ham blev fattigere.<\/p>\n
Men ikke alle lod sig narre. En mand, der blev kaldt Braggart, vendte list mod list og undgik at miste sin jord til Kl\u00e6mint. Siden sagde man, at selv en klog mand kunne frygte en sulten pr\u00e6st.<\/p>\n
I samme tid levede ogs\u00e5 Kalv L\u00edtli, Lille Kalv, en anden pr\u00e6st p\u00e5 Sandoy. Hvor Kl\u00e6mint var gr\u00e5dig, var Kalv bitter og ondskabsfuld. Han satte f\u00e6lder for naboernes kv\u00e6g og gemte sit korn p\u00e5 en lille \u00f8 i Sandsvatn, hvor ingen kunne n\u00e5 det. Hans egne s\u00f8nner fors\u00f8gte en nat at stj\u00e6le fra ham, men b\u00e5den k\u00e6ntrede, og de druknede.<\/p>\n
Kalv blev en h\u00e5rd og frygtet mand, og hans vrede ramte b\u00e5de fjender og familie. En dag fors\u00f8gte han at br\u00e6nde sin svigerdatter, men blev standset af sin egen s\u00f8n, som truede med at dr\u00e6be ham, hvis han gjorde det.<\/p>\n
Til sidst forlod Kalv F\u00e6r\u00f8erne og drog til Danmark. Han h\u00e5bede at finde \u00e6re som pr\u00e6st ved kongens hof, men hans sk\u00e6bne blev en anden. Han endte som barber, og da han en dag kom til at skade kongen med sin kniv, blev han d\u00f8mt til d\u00f8den.<\/p>\n
S\u00e5dan gik det de to pr\u00e6ster fra Sandoy, der satte rigdom og magt h\u00f8jere end medmenneskelighed. Deres navne n\u00e6vnes stadig, n\u00e5r man taler om, hvor sn\u00e6ver gr\u00e6nsen kan v\u00e6re mellem klogskab og gr\u00e5dighed.<\/p>\n
[\/et_pb_text][et_pb_image src=”https:\/\/xn--mitfrerne-j3a3r.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/10\/5.jpg” title_text=”IMG_0636″ disabled_on=”off|off|on” _builder_version=”4.27.4″ _module_preset=”default” border_radii=”on|20px|20px|20px|20px” global_colors_info=”{}”][\/et_pb_image][\/et_pb_column][\/et_pb_row][\/et_pb_section][et_pb_section fb_built=”1″ module_id=”folkefaerd” _builder_version=”4.27.4″ _module_preset=”default” background_color=”#efeee1″ locked=”off” global_colors_info=”{}”][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ make_equal=”on” _builder_version=”4.27.4″ _module_preset=”default” width=”100%” width_tablet=”80%” width_phone=”80%” width_last_edited=”on|tablet” module_alignment=”left” custom_margin=”|78px||auto||” custom_padding=”|||19px||” module_alignment_tablet=”center” module_alignment_phone=”center” module_alignment_last_edited=”on|tablet” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.27.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.27.4″ _module_preset=”default” text_text_color=”#0a0a0a” ul_line_height=”1.7em” header_2_text_color=”#0a0a0a” global_colors_info=”{}”]<\/p>\n
For mange \u00e5r siden levede en fattig pige ved navn Sissal, ogs\u00e5 kaldet Cecilia, p\u00e5 \u00f8en Sk\u00favoy. Hun arbejdede hos bonden og sov om natten under m\u00f8llen, mens hun om dagen passede kreaturerne i marken, s\u00e5 de ikke styrtede ned ad de stejle klipper.<\/p>\n
En dag, mens hun hvilede sig i gr\u00e6sset, faldt hun i s\u00f8vn og dr\u00f8mte, at en stemme talte til hende:
“Du sover p\u00e5 guldet. Grav under kammen mellem de to damme.”<\/p>\n
Da hun v\u00e5gnede, forstod hun ikke dr\u00f8mmen og lod det v\u00e6re. Men natten efter gentog den sig, og igen den tredje nat. Til sidst betroede hun sig til en gammel kvinde i bygden. Kvinden mente, at dr\u00f8mmen handlede om Sissal selv. Kammen var hendes n\u00e6seryg, og dammene var hendes \u00f8jne.<\/p>\n
Sissal fulgte r\u00e5det og gravede ved n\u00e6seryggen, mellem \u00f8jnene og d\u00e9r fandt hun et gyldent horn. Det siges, at hornet engang havde tilh\u00f8rt Sigmundur Brestisson, manden der bragte kristendommen til F\u00e6r\u00f8erne.<\/p>\n
Hun viste hornet til bonden, som sendte det videre til kongen. Kongen betalte hende med m\u00f8nter og sk\u00e6nkede hende land i H\u00fasav\u00edk. Med rigdommen k\u00f8bte hun b\u00e5de H\u00fasav\u00edk og Skarvanes og blev den m\u00e6gtigste kvinde p\u00e5 F\u00e6r\u00f8erne.<\/p>\n
Hun lod bygge et stort hus i H\u00fasav\u00edk, hvor t\u00f8mmeret drev i land fra Norge, og endnu st\u00e5r resterne af stenmuren, der omgav hendes g\u00e5rd. Men selv den rigeste kvinde bar m\u00f8rke sider. Sagnet fort\u00e6ller, at hun engang lod to tjenestepiger begrave levende, og at hun kun viste mildhed mod sine arbejdere, hvis de var v\u00e5de af regn og slidte af arbejde.<\/p>\n
Hun dyrkede gr\u00f8ntsager i Skarvanes og byggede lader, og det siges, at hun fortryllede markerne, s\u00e5 ingen sten nogensinde rullede ned p\u00e5 dem. Hendes s\u00f8n, \u00d3lavur Hyrden, og hendes barnebarn, Einivaldur, arvede hendes rigdom.<\/p>\n
Men ogs\u00e5 de blev fanget af strid. En dag kom de op at k\u00e6mpe om gr\u00e6nsen mellem H\u00fasav\u00edk og Skarvanes. Einivaldur vandt og fastsatte gr\u00e6nsen, og hans s\u00f8n \u00c1sbj\u00f8rn byggede senere en stenmur d\u00e9r.<\/p>\n
En dag s\u00e5 \u00c1sbj\u00f8rn en mand, der lignede ham selv, samle sten ved muren. F\u00f8rst troede han, det var en fremmed, men inds\u00e5, at det var hans egen genganger. Samme \u00e5r d\u00f8de han, og folk sagde, at ingen, der s\u00e5 sig selv i levende live, kunne undslippe sin sk\u00e6bne.<\/p>\n
[\/et_pb_text][et_pb_image src=”https:\/\/xn--mitfrerne-j3a3r.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/10\/6.jpg” title_text=”IMG_6205″ disabled_on=”off|off|on” _builder_version=”4.27.4″ _module_preset=”default” border_radii=”on|20px|20px|20px|20px” global_colors_info=”{}”][\/et_pb_image][\/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ disabled_on=”on|on|off” _builder_version=”4.27.4″ _module_preset=”default” background_image=”https:\/\/xn--mitfrerne-j3a3r.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/10\/6-1.jpg” background_size=”contain” border_radii=”off|20px|||20px” global_colors_info=”{}”][\/et_pb_column][\/et_pb_row][\/et_pb_section][et_pb_section fb_built=”1″ module_id=”erhvervsliv” _builder_version=”4.27.4″ _module_preset=”default” background_color=”#483040″ locked=”off” global_colors_info=”{}”][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ make_equal=”on” _builder_version=”4.27.4″ _module_preset=”default” width=”90%” width_tablet=”80%” width_phone=”80%” width_last_edited=”on|tablet” module_alignment=”left” module_alignment_tablet=”center” module_alignment_phone=”center” module_alignment_last_edited=”on|tablet” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ disabled_on=”on|on|off” _builder_version=”4.27.4″ _module_preset=”default” background_image=”https:\/\/xn--mitfrerne-j3a3r.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/10\/7.jpg” background_size=”contain” border_radii=”off||20px|20px|” global_colors_info=”{}”][\/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.27.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.27.4″ _module_preset=”default” text_text_color=”#FFFFFF” ul_line_height=”1.7em” header_2_text_color=”#FFFFFF” header_4_text_color=”#FFFFFF” global_colors_info=”{}”]<\/p>\n
I Kirkjub\u00f8ur p\u00e5 Streymoy st\u00e5r ruinerne af Magnuskatedralen, ogs\u00e5 kaldet M\u00farurin. Den er den st\u00f8rste middelalderlige bygningsrest p\u00e5 F\u00e6r\u00f8erne, og selvom kun yderv\u00e6ggene st\u00e5r tilbage, b\u00e6rer stenene stadig vidnesbyrd om tro, magt og strid.<\/p>\n
Katedralen blev rejst p\u00e5 initiativ af biskop Erlendur omkring 1300-tallet. Ingen ved, om den nogensinde blev fuldf\u00f8rt, men arbejdet p\u00e5 den kom til at koste b\u00e5de rigdom og liv. For at betale for byggeriet p\u00e5lagde biskoppen, som folk kaldte Musen, store skatter over alle \u00f8erne.<\/p>\n
B\u00f8nderne i de sydlige bygder p\u00e5 Streymoy, Sandoy, Sk\u00favoy og Su\u00f0uroy f\u00f8lte sig uretf\u00e6rdigt behandlet og n\u00e6gtede at betale. P\u00e5 Su\u00f0uroy boede en friserbondesl\u00e6gt i Akrabyrgi, kendt for sin styrke og sine otte s\u00f8nner. Da pesten h\u00e6rgede, overlevede kun deres familie, og de blev siden ledere for sydb\u00f8nderne.<\/p>\n
Da biskoppen fors\u00f8gte at tvinge b\u00f8nderne til lydighed, samlede han folk fra de nordlige \u00f8er, og i dalen Mannafelsdalur st\u00f8dte h\u00e6rene sammen. Kampen blev h\u00e5rd og blodig, og mange faldt i dalen, som siden fik sit navn Dalen med de faldne.<\/p>\n
Sydb\u00f8nderne blev tvunget til at flygte, men deres vrede voksede. \u00c5ret efter samlede de sig igen, denne gang under ledelse af Akrabyrgi-bonden og hans s\u00f8nner. De fik st\u00f8tte fra to vikingeskibe og sejlede nordp\u00e5 for at h\u00e6vne sig.<\/p>\n
Slaget stod i en dal n\u00e6r Kollafj\u00f8r\u00f0ur, hvor sydb\u00f8nderne vandt. Nordboerne blev sl\u00e5et tilbage og turde ikke forlade deres landsbyer af frygt for nye angreb.<\/p>\n
S\u00e5dan fort\u00e6lles det, at striden om kirken og dens skatter delte \u00f8erne. Og endnu i dag siger folk, at jorden i Mannafelsdalur aldrig helt har fundet ro, for den husker stadig dem, der faldt d\u00e9r for mange hundrede \u00e5r siden.<\/p>\n
[\/et_pb_text][et_pb_image src=”https:\/\/xn--mitfrerne-j3a3r.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/10\/7.jpg” title_text=”IMG_0636″ disabled_on=”off|off|on” _builder_version=”4.27.4″ _module_preset=”default” border_radii=”on|20px|20px|20px|20px” global_colors_info=”{}”][\/et_pb_image][\/et_pb_column][\/et_pb_row][\/et_pb_section][et_pb_section fb_built=”1″ module_id=”folkefaerd” _builder_version=”4.27.4″ _module_preset=”default” background_color=”#efeee1″ locked=”off” global_colors_info=”{}”][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ make_equal=”on” _builder_version=”4.27.4″ _module_preset=”default” width=”100%” width_tablet=”80%” width_phone=”80%” width_last_edited=”on|tablet” module_alignment=”left” custom_margin=”|78px||auto||” custom_padding=”|||19px||” module_alignment_tablet=”center” module_alignment_phone=”center” module_alignment_last_edited=”on|tablet” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.27.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.27.4″ _module_preset=”default” text_text_color=”#0a0a0a” ul_line_height=”1.7em” header_2_text_color=”#0a0a0a” global_colors_info=”{}”]<\/p>\n
Efter slaget ved Mannafelsdalur havde sydb\u00f8nderne sejret. Mange faldt p\u00e5 slagmarken, og biskoppen, som de kaldte Musen, m\u00e5tte flygte til Kirkjub\u00f8. Men b\u00f8nderne ville ikke lade ham slippe. De svor, at de ikke ville finde fred, f\u00f8r biskoppen var d\u00f8d.<\/p>\n
Ingen turde dog bryde ind i biskoppens g\u00e5rd, for frygten for ekskommunikation var st\u00f8rre end hadet. I stedet bad de Akrabyrgi-bonden, som endnu holdt fast ved de gamle guder, om at g\u00f8re det, de selv ikke turde.<\/p>\n
Bonden n\u00e6rmede sig hallen og r\u00e5bte:
“Er den kloge mus gemt i dette hus?”<\/p>\n
Biskoppen svarede roligt med et digt, som ingen l\u00e6ngere husker fuldt ud, men som dengang fik m\u00e6ndene til at t\u00f8ve. Derefter fortsatte han sin middag, som om intet truede udenfor.<\/p>\n
Da m\u00e5ltidet var forbi, tog biskoppen sin \u00f8kse og klatrede op p\u00e5 muren af katedralen for at forsvare sig. Ingen af b\u00f8nderne vovede at f\u00f8lge efter, for muren var hellig, og ingen ville vove at kr\u00e6nke den. I stedet holdt de vagt nedenfor og ventede.<\/p>\n
Tre dage og tre n\u00e6tter sad biskoppen deroppe uden mad og vand. Til sidst sv\u00e6kkedes han af sult og t\u00f8rst, mistede fodf\u00e6stet og styrtede ned. Da han slog mod jorden, genvandt han kort bevidstheden, men Akrabyrgi-bonden tr\u00e5dte frem og dr\u00e6bte ham.<\/p>\n
Sagnet fort\u00e6ller, at biskoppen d\u00f8de uden at bede om n\u00e5de, men at hans blik hvilede mod havet. Efter bondens d\u00f8d blev hans s\u00f8nner d\u00f8bt og bosatte sig i Sumba, hvor de lagde sv\u00e6rdet fra sig og fandt fred.<\/p>\n
Og s\u00e5dan endte striden mellem nord og syd, ikke med forsoning, men med stilhed.<\/p>\n
[\/et_pb_text][et_pb_image src=”https:\/\/xn--mitfrerne-j3a3r.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/10\/8.jpg” title_text=”IMG_6205″ disabled_on=”off|off|on” _builder_version=”4.27.4″ _module_preset=”default” border_radii=”on|20px|20px|20px|20px” global_colors_info=”{}”][\/et_pb_image][\/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ disabled_on=”on|on|off” _builder_version=”4.27.4″ _module_preset=”default” background_image=”https:\/\/xn--mitfrerne-j3a3r.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/10\/8.jpg” background_size=”contain” border_radii=”off|20px|||20px” global_colors_info=”{}”][\/et_pb_column][\/et_pb_row][\/et_pb_section][et_pb_section fb_built=”1″ module_id=”erhvervsliv” _builder_version=”4.27.4″ _module_preset=”default” background_color=”#483040″ locked=”off” global_colors_info=”{}”][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ make_equal=”on” _builder_version=”4.27.4″ _module_preset=”default” width=”90%” width_tablet=”80%” width_phone=”80%” width_last_edited=”on|tablet” module_alignment=”left” module_alignment_tablet=”center” module_alignment_phone=”center” module_alignment_last_edited=”on|tablet” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ disabled_on=”on|on|off” _builder_version=”4.27.4″ _module_preset=”default” background_image=”https:\/\/xn--mitfrerne-j3a3r.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/10\/9-e1761145673806.jpg” background_size=”contain” border_radii=”off||20px|20px|” global_colors_info=”{}”][\/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.27.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.27.4″ _module_preset=”default” text_text_color=”#FFFFFF” ul_line_height=”1.7em” header_2_text_color=”#FFFFFF” header_4_text_color=”#FFFFFF” global_colors_info=”{}”]<\/p>\n
I gamle dage levede en mand ved navn S\u00edmun S\u00edmunarson, som folk kaldte Huldre S\u00edmun eller Trold S\u00edmun. Han var barnebarn af Jenis S\u00edmunarson fra Sumba og fik f\u00e6steg\u00e5rden i Kirkjub\u00f8. S\u00edmun var gift med s\u00f8steren til J\u00f3gvan \u00d3lavsson fra Sk\u00favoy, og han var kendt for sin styrke og sit frygtl\u00f8se sind. Ingen af hans folk turde arbejde hurtigere end ham, for han blev vred, hvis nogen fors\u00f8gte at overg\u00e5 ham.<\/p>\n
En dag lod en huldremand sine f\u00e5r gr\u00e6sse p\u00e5 S\u00edmun\u2019s jord, og snart var hans egne f\u00e5r fordrevet fra bakkerne. S\u00edmun blev rasende og svor h\u00e6vn. Da han en dag vendte hjem fra fiskeri, m\u00f8dte han huldremanden ved landingspladsen. De udvekslede h\u00e5rde ord, og S\u00edmun greb til v\u00e5ben. Men da han stod over sin fjende, valgte han at sk\u00e5ne ham og lod ham leve p\u00e5 den betingelse, at han forlod Streymoy for altid. Huldremanden svor at rejse til Su\u00f0uroy og forsvandt.<\/p>\n
Tre \u00e5r senere fandt S\u00edmun en stor, sort okse p\u00e5 Tr\u00f8llh\u00f8vdi. Folk sagde, at den tilh\u00f8rte huldre-folket, og at han burde lade den v\u00e6re. Men S\u00edmun lyttede ikke. Han samlede syv m\u00e6nd, og sammen fangede de oksen. P\u00e5 vej hjem blev de overfaldet af huldremanden, som vendte tilbage for at tage h\u00e6vn. Kampen var voldsom, og kun \u00e9n mand, Torbergur, overlevede for at fort\u00e6lle, hvad der var sket.<\/p>\n
Huldremanden tog S\u00edmun og oksen med sig sydp\u00e5. Han sejlede til Fro\u00f0biarkambur p\u00e5 Su\u00f0uroy, hvor S\u00edmun blev holdt fanget blandt huldrefolkene. Han blev behandlet d\u00e5rligt, men en landsbyboer fik medlidenhed og gav ham en lille kniv. Med den vandt S\u00edmun respekt og kunne forsvare sig.<\/p>\n
Siden m\u00f8dte han folk fra bygden flere gange og fortalte, at livet blandt huldrefolkene var blevet bedre. Men en dag holdt han op med at komme. Ingen ved, om han d\u00f8de d\u00e9r eller selv blev en del af huldre-folket.<\/p>\n
Folk siger, at n\u00e5r t\u00e5gen l\u00e6gger sig over Fro\u00f0biarkambur, kan man nogle gange h\u00f8re lyden af en mand, der kalder sine f\u00e5r ved navn og at det er S\u00edmun, som stadig vogter sine dyr i det skjulte.<\/p>\n
[\/et_pb_text][et_pb_image src=”https:\/\/xn--mitfrerne-j3a3r.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/10\/9-e1761145673806.jpg” title_text=”IMG_0636″ disabled_on=”off|off|on” _builder_version=”4.27.4″ _module_preset=”default” border_radii=”on|20px|20px|20px|20px” global_colors_info=”{}”][\/et_pb_image][\/et_pb_column][\/et_pb_row][\/et_pb_section][et_pb_section fb_built=”1″ module_id=”folkefaerd” _builder_version=”4.27.4″ _module_preset=”default” background_color=”#efeee1″ locked=”off” global_colors_info=”{}”][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ make_equal=”on” _builder_version=”4.27.4″ _module_preset=”default” width=”100%” width_tablet=”80%” width_phone=”80%” width_last_edited=”on|tablet” module_alignment=”left” custom_margin=”|78px||auto||” custom_padding=”|||19px||” module_alignment_tablet=”center” module_alignment_phone=”center” module_alignment_last_edited=”on|tablet” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.27.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.27.4″ _module_preset=”default” text_text_color=”#0a0a0a” ul_line_height=”1.7em” header_2_text_color=”#0a0a0a” global_colors_info=”{}”]<\/p>\n
I bispepaladset i Kirkjub\u00f8 voksede en dreng op, der siden skulle blive en af Nordens mest sagnomspundne konger. Han hed Sverri Sj\u00far\u00f0arson, og han blev uddannet til pr\u00e6st, uden at nogen dengang anede, hvilken sk\u00e6bne der ventede ham.<\/p>\n
Sverri var f\u00f8dt i 1151. Hans mor, Gunnhild, havde holdt hemmeligt, at hans far ikke var den mand, alle troede. F\u00f8rst da Sverri var fireogtyve \u00e5r gammel, afsl\u00f8rede hun sandheden. Efter at have f\u00e5et tilgivelse fra paven fortalte hun, at hans virkelige far var den norske konge Sj\u00far\u00f0ur Munn.<\/p>\n
Sandheden forandrede alt. Sverri forlod F\u00e6r\u00f8erne og drog mod Norge, hvor landet l\u00e5 i splid og borgerkrig. Han rejste siden videre til Sverige, hvor han m\u00f8dte en flok udst\u00f8dte krigere, kendt som Birkebeinerne. F\u00f8rst s\u00e5 han p\u00e5 dem med tvivl, men snart blev det tydeligt, at de s\u00e5 noget i ham, som han endnu ikke s\u00e5 i sig selv.<\/p>\n
Med skarpt sind, st\u00e6rk stemme og en ukuelig vilje samlede han m\u00e6ndene omkring sig. Han blev deres leder og k\u00e6mpede mod jarl Erlingur og de m\u00e6gtige storm\u00e6nd, der styrede Norge. Hans snilde og evne til at tale til b\u00e5de hjerter og hoveder gjorde ham frygtet blandt sine fjender og elsket af sine egne.<\/p>\n
Sverri blev konge af Norge i \u00e5rene efter 1177 og regerede til sin d\u00f8d i 1202. Hans efterkommere sad p\u00e5 tronen i mere end et \u00e5rhundrede efter ham.<\/p>\n
Selv i dag huskes han som kongen, der kom fra Kirkjub\u00f8, den fattige pr\u00e6stedreng fra F\u00e6r\u00f8erne, som rejste ud i verden og vendte tilbage i fort\u00e6llingerne som en hersker, der satte spor i Nordens historie.<\/p>\n
[\/et_pb_text][et_pb_image src=”https:\/\/xn--mitfrerne-j3a3r.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/10\/10.jpg” title_text=”IMG_6205″ disabled_on=”off|off|on” _builder_version=”4.27.4″ _module_preset=”default” border_radii=”on|20px|20px|20px|20px” global_colors_info=”{}”][\/et_pb_image][\/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ disabled_on=”on|on|off” _builder_version=”4.27.4″ _module_preset=”default” background_image=”https:\/\/xn--mitfrerne-j3a3r.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/10\/10.jpg” background_size=”contain” border_radii=”off|20px|||20px” global_colors_info=”{}”][\/et_pb_column][\/et_pb_row][\/et_pb_section][et_pb_section fb_built=”1″ disabled_on=”off|off|off” _builder_version=”4.27.4″ _module_preset=”default” background_enable_image=”off” background_size=”contain” custom_padding=”0px||0px||true|” locked=”off” global_colors_info=”{}”][et_pb_row _builder_version=”4.27.4″ _module_preset=”default” width=”100%” custom_padding=”0px||0px||true|false” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.27.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https:\/\/xn--mitfrerne-j3a3r.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/02\/Group-89.png” _builder_version=”4.27.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][\/et_pb_image][\/et_pb_column][\/et_pb_row][\/et_pb_section]<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Sandoy tunellen \u2013 Edward Fugl\u00f8\u00b4s v\u00e6rker Kunstneren Edward Fugl\u00f8 st\u00e5r bag de ti imponerende lyskunstv\u00e6rker, der projiceres direkte op p\u00e5 de r\u00e5 klippev\u00e6gge ved hj\u00e6lp af specialudviklede lyskanoner. Med markante grafiske udtryk og st\u00e6rke farver har han skabt moderne fortolkninger inspireret af lokale sagn og fort\u00e6llinger. V\u00e6rkerne forener natur og kunst i en ny form, hvor de gamle historier v\u00e6kkes til live i landskabet, lysende og levende mod klippens m\u00f8rke flader.Hyrdemanden \u00d3li \u00d3li boede i H\u00fasav\u00edk p\u00e5 Sandoy og var s\u00f8n af den ber\u00f8mte Frue af H\u00fasav\u00edk. En dag, mens han gik op under Vestfelli for at se til sine f\u00e5r, kom en krage og stjal hans kniv. Da han kom hjem, m\u00e6rkede han en uforklarlig l\u00e6ngsel efter at rejse til Norge, og da efter\u00e5ret kom, sejlede han derover. I Norge fandt han husly hos en venlig enke, som s\u00f8rgede godt for ham og gav ham en kniv som gave. Da han s\u00e5 n\u00e6rmere p\u00e5 den, genkendte han den som sin egen. Han forstod, at enken m\u00e5tte have v\u00e6ret kragen, og at hun havde brugt trolddom for at lokke ham til sig. Han blev svag og bleg, selvom han spiste godt. En dag bem\u00e6rkede en nabo dette og r\u00e5dede ham […]<\/p>\n","protected":false},"author":7,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_et_pb_use_builder":"on","_et_pb_old_content":"","_et_gb_content_width":"","_price":"","_stock":"","_tribe_ticket_header":"","_tribe_default_ticket_provider":"","_tribe_ticket_capacity":"0","_ticket_start_date":"","_ticket_end_date":"","_tribe_ticket_show_description":"","_tribe_ticket_show_not_going":false,"_tribe_ticket_use_global_stock":"","_tribe_ticket_global_stock_level":"","_global_stock_mode":"","_global_stock_cap":"","_tribe_rsvp_for_event":"","_tribe_ticket_going_count":"","_tribe_ticket_not_going_count":"","_tribe_tickets_list":"[]","_tribe_ticket_has_attendee_info_fields":false,"footnotes":"","_tec_slr_enabled":"","_tec_slr_layout":""},"class_list":["post-2412","page","type-page","status-publish","hentry"],"yoast_head":"\n